Selvkørende skridt for skridt

 
 

Vi vil demokratisere mobilitet

Autonomous Mobility importerer selvkørende køretøjer, som er 100% eldrevne og kan udfylde det mobilitetsbehov, vi ser i Danmark og regionen.

Udover at være importører er vi også operatører af køretøjerne. Vi sørger kort sagt for alt det tekniske, logistiske og sikkerhedsmæssige forbundet med de selvkørende løsninger.

Med vores selvkørende service komplementerer vi de transportformer, der findes i dag. Det vil give ny mobilitet i bydele, på campusområder og på den sidste kilometer mellem togstationen og destinationen.

Kontakt os, hvis I skal være blandt de første i Danmark til at have en selvkørende løsning.

 

Fra biler til bevægelse

Sådan introducerer vi selvkørende mobilitet

Teknologien har taget kvantespring på meget kort tid. Vi har i dag køretøjer, som kan navigere uden menneskelig involvering selv i blandet trafik.

De mest udviklede modeller har vi klar i garagen. Men vi går trinvist til værks, når vi introducerer de selvkørende løsninger.

Vi vil have selvkørende biler på danske veje.

Vi vil have selvkørende biler på danske veje.

 

Forsøg med selvkørende pilotprojekter

Lovgivningen gør det muligt at ansøge om tilladelse til at gennemføre forsøg med selvkørende biler i en afgrænset periode på et til formålet godkendt område.

Vi har allerede sendt vores første ansøgning til myndighederne med henblik på at starte pilotprojekter med samarbejdspartnere og kunder. Forventningen er, at vi har hjul på jord i starten af 2018.

I første fase vil vi lave selvkørende shuttle-ruter, hvor vi indsætter selvkørende minibusser med plads til 8-14 passagerer.

  

Det selvkørende samfund

Vi tror på, at morgendagens mobilitet er selvkørende, bæredygtig og delt.

Derfor bygger vi en mobilitetssky baseret på disse tre værdier. Vi arbejder på at udvikle en on demand-service, der gør, at brugerne kan komme fra dør til dør med selvkørende køretøjer.

Når de selvkørende køretøjer bliver en integreret del af gadebilledet, kan du som bruger selv definere dit transportbehov - og bestille din løsning via Autonomous Mobilitys mobilitetssky.

Kort efter bliver du hentet der, hvor du befinder dig. Om morgenen kan du f.eks. blive hentet af en minibus sammen med andre, der skal samme vej.

Til og fra mødet i arbejdstiden transporteres du af en lille bybil. Og når hele familien skal i sommerhus, kommer der et køretøj med plads til hele flokken og jeres bagage. På sigt kan en selvflyvende bil hente dig, når du vil rejse lidt længere ud.

Vi baner vejen for det selvkørende samfund, skridt for skridt.

Vi baner vejen for det selvkørende samfund, skridt for skridt.

Når dagen er slut har du eller dine varer sandsynligvis været ombord en række forskellige bæredygtige, selvkørende transportmidler. Alt sammen skræddersyet til dine konkrete behov for at komme fra dør til dør, når du har brug for det.

  

3D-print af køretøjer

I Autonomous Mobility ser vi et stort potentiale i at bygge mikrofabrikker i Danmark, hvor vi kan 3D-printe biler. De biler, vi vil printe, vil i høj grad være specialtilpassede til kundernes behov.

Det kan supplere den eksisterende import fra de store bilmærker, og der er samtidig store miljømæssige gevinster ved at producere lokalt.