Autonomous Mobility
Helpful. Simple. Seamless.

News

 
 

NEWS

Big and small news, from our business development or the daily life in our office.

Fear of missing out? Please subscribe to our mailing list and stay updated. 

 
pexels-photo-108603.jpeg
 

Pressemeddelelse: Oslo skal være selvkørende

Oslo skal være selvkørende

Den norske transportudbyder Ruter og den danske operatør Autonomous Mobility har indgået et samarbejde om forsøg med selvkørende køretøjer i Oslo-regionen.

#RUTER.jpg

Forsøg med selvkørende køretøjer

Autonomous Mobility og Ruter vil gennemføre forsøgsprojekter med selvkørende køretøjer i Oslo og Akershus.

Samarbejdspartnerne ønsker gradvist at introducere selvkørende løsninger til kunderne og markedet og derigennem lære om kundernes behov samt bidrage til at skubbe på efterspørgslen efter nye mobilitetstjenester.

Ruter har et tæt samarbejde med Bymiljøetaten i Oslo og den norske stats vejvæsen med tanke på at afprøve selvkørende løsninger i hele regionen. Ruter ser frem til at involvere Autonomous Mobility i dette samarbejde og drage nytte af den viden og erfaringer, som Autonomous Mobility allerede har oparbejdet. Læringen fra samarbejdet skal deles og dermed komme alle relevante aktører i markedet til gode.

De detaljerede planer vil blive lagt i den nærmeste fremtid, men det er en ambition at få selvkørende køretøjer i drift så snart, det er muligt.

“Vi er meget glade for at være med i samarbejdet om at gøre borgerne i Osloregionen mere selvkørende. Vi ser et stort potentiale for at gennemføre ambitiøse pilotprojekter, hvor vi kan afprøve forskellige brugsscenarier og udvikle den selvkørende drift - også i mere udfordrende vejrforhold, end vi er vant til.” siger Peter Sorgenfrei, CEO i Autonomous Mobility.


Ambitiøst forsknings- og udviklingspotentiale

De første selvkørende køretøjer blev introduceret i blandet trafik på norske veje i juni 2018. Efter få måneders kørsel er der allerede høstet erfaringer om brugernes oplevelse af den nye type køretøjer, teknologiens modenhed og driftssituationens afvikling. Den læring vil samarbejdspartnerne i dette projekt bygge videre på.

Til trods for de positive tilbagemeldinger fra kunderne, vil det stadig tage nogen tid, før man kan tilbyde reelle, fleksible tjenester, som flytter brugere effektivt fra punkt til punkt over længere distancer.

Autonomous Mobility er en dansk startup-virksomhed ejet af Semler Gruppen A/S. De er allerede operatør på pilotprojekter i Danmark og Sverige og ser frem til også at indtage en aktiv rolle i udviklingen af autonome køretøjer i det norske marked.

«Vi er veldig fornøyd med å få med oss en så spennende og offensiv aktør som Autonomous Mobility på det videre arbeidet med selvkjøring i regionen. De vil være en viktig partner for oss fremover, og sammen kan vi skape enda bedre løsninger for kundene våre og bidra til en enda mer bærekraftig og konkurransedyktig region.» sier Endre Angelvik, direktør for mobilitetstjenester, i Ruter.  

Kontaktinformation

Autonomous Mobility:

Communications Lead Julie Herdal Molbech: 
+45 50520615, jumo@amobility.dk

Ruter Pressevakt:

+47 4000 1518, presse@ruter.no

Anne Rosa Simonsen