Autonomous Mobility
Helpful. Simple. Seamless.

News

 
 

NEWS

Big and small news, recommendations and inside-tips are featured right here on our blog. 

Fear of missing out? Do subscribe to our mailing list and stay updated. 

 
pexels-photo-108603.jpeg
 

Mød Johan i den selvkørende bus på Sjællands Universitetshospital, Køge

Patienter, ansatte og gæster på Sjællands Universitetshospital, Køge, vil i hverdagene over de næste måneder møde noget ganske usædvanligt på hospitalets knap 400 m lange gang, der starter ved hovedindgangen.

Her kører der nemlig en gul, selvkørende shuttlebus, som alle interesserede kan køre med helt gratis alle hverdage mellem 7:30 og 15:30. Der er fire stop hver vej på ruten, og det kan spare en masse skridt for de brugere, der ikke er så let til bens.

 Flot fremmøde da vi lancerede tjenesten mandag d. 28. maj

Flot fremmøde da vi lancerede tjenesten mandag d. 28. maj

Inde i bussen kan man møde Johan Larsen. Han er operatør i bussen, og det betyder, at han er med for at give folk en god oplevelse i deres første møde med den nye teknologi. Johan giver en hånd, viser hvordan bussen virker, og svarer på alle de spørgsmål, der måtte komme. Han sørger samtidig for at være parat, hvis noget pludselig blokerer ruten, og det kræver menneskelig indgriben at komme forbi.

 Johan Larsen er bussens operatør på Sjællands Universitetshospital, Køge. 

Johan Larsen er bussens operatør på Sjællands Universitetshospital, Køge. 

Johan har fået træning som operatør på vores pilotprojekt i Göteborg, men pr. 1. maj blev han faktisk ansat som Deployment Assistant i Autonomous Mobility. Groft sagt betyder det, at hans primære ansvar er at være på pletten hvor som helst i vores pilotprojekter, hvor der er brug for hans tekniske håndelag. Der kan bl.a. ske mekaniske udfordringer, som Johan har evnerne til at løse på stedet. Han har tidligere arbejdet med landbrugsmaskiner i Semler Agro, hvor han ligeledes kom ud til de steder, der havde brug for hans hjælp. Med Johan på holdet står vi endnu stærkere i vores pilotprojekter og er rustede til at løse de fleste problemer, når de opstår!

De næste måneder vil man altså kunne møde Johan og den gule selvkørende shuttlebus, blandt læger, sygeplejersker og patienter på Sjællands Universitetshospital, Køge. Vi er spændte på hvordan projektet modtages og vi glæder os til at høre hvad folk synes om det. 

nurses.jpg

Vil du vide mere om projektet i Køge, så kan du finde mere information hos Movia her: www.moviatrafik.dk/foererloes-bus

Anne Rosa Simonsen