Autonomous Mobility
Shared. Sustainable. Autonomous

News

 
 

NEWS

Big and small news, recommendations and inside-tips are featured right here on our blog. 

Fear of missing out? Do subscribe to our mailing list and stay updated. 

 
pexels-photo-108603.jpeg
 

Vi har vokseværk - det kræver et større kontor!

Livet som startup-virksomhed byder på en masse uforudsigeligheder, og hele teamet skal være omstillingsparate og løsningsorienterede for, at alt går op i en højere enhed. Sådan et team har vi heldigvis fået skabt i Autonomous Mobility, og gennem det seneste år vi har i den grad haft vokseværk. Det er jo en rigtig dejlig ting for en startup-virksomhed, men det betyder også, at vi simpelthen er vokset fra vores gamle kontor!

Kært barn har mange navne, som man siger, og vores gamle kontor har lagt op til en god portion øgenavne. “Garagen” og “skuret” har været vores hjem i noget tid nu, og det har gjort det rigtig godt. I starten var det kun CEO Peter Sorgenfrei, der sad alene på kontoret, som dengang var rummeligt og havde plads til, at Autonomous Mobility kunne vokse sig større. Nu er vi vokset til 17 mennesker - og vi får snart flere dygtige mennesker med ombord.

 Møder, træning og diverse fejringer. Vi har haft mange gode stunder på Nordvej.

Møder, træning og diverse fejringer. Vi har haft mange gode stunder på Nordvej.

Vores “skur” i udkanten af DTU campus har dannet ramme om mange fødselsdage, fredagsmøder, træningssessioner og andre festlige lejligheder. Det har helt klart haft sin charme at kunne invitere kunder til møde ude i en af vores busser - en rigtig fin gimmick, som dog til sidst var noget, vi gjorde af ren pladsmangel og ikke kun for den gode stemnings skyld.

Vi er glade for at holde til ude på DTU, så da der opstod en mulighed for at tilslutte os det nye kontorfællesskab i Futurebox, var det oplagt at flytte fra vores kære skur og videre til noget større og bedre. Vi er derfor per 1. maj rykket til Elektrovej 331, og vi er allerede faldet rigtig godt til. 

Vokseværk, hjul på jord og flytning er alt sammen nogle projekter, der tager megen tid og energi. Vi har alle familier som er meget støttende og interesserede i vores projekt, så derfor virkede vores flytning som en oplagt mulighed for at lave et åbent hus-arrangement og invitere dem til en tur i vores førerløse bus - både for at have os en hyggelig dag og for at sige tak til alle pårørende for deres støtte og opbakning.

 Søde børn, høj sol, glade medarbejdere, entusiatiske forældre og en masse grillmad - dejlig dag!

Søde børn, høj sol, glade medarbejdere, entusiatiske forældre og en masse grillmad - dejlig dag!

Sidste weekend blev der således inviteret til en familiedag på vores nye kontor, hvor vores famile og venner hyggede med ture i bussen og dejlig mad fra grillen. Alle børnene blev gode venner, og "de voksne" hyggede sig også. Det føltes også som en fejring af, at der sker så meget for vores virksomhed lige for tiden, og vi virkelig kan mærke momentum nu, hvor vi endelig begynder at få hjul på jord og kendskabet til vores virksomhed vokser.

En stor tak til alle der kom til vores familiedag! Det var dejligt at hilse på hinanden og endelig at kunne give jer en prøvetur i vores selvkørende bus.

AM flytter (3).jpg
AM flytter (4).jpg
Anne Rosa Simonsen