Autonomous Mobility
Helpful. Simple. Seamless.

News

 
 

NEWS

Big and small news, recommendations and inside-tips are featured right here on our blog. 

Fear of missing out? Do subscribe to our mailing list and stay updated. 

 
pexels-photo-108603.jpeg
 

Kan flere cykler fjerne trængslen?

 

Debatindlæg af Peter Sorgenfrei, CEO, Autonomous Mobility - bragt i Børsen 11. februar 2018

 Det er nu, vi skal gribe muligheden for at gøre Danmark til et transportmæssigt foregangsland. Vi skal skabe det fintmaskede net af mobilitet

Det er nu, vi skal gribe muligheden for at gøre Danmark til et transportmæssigt foregangsland. Vi skal skabe det fintmaskede net af mobilitet

Trængslen vokser i og omkring de store byer. Flere og flere sidder længere tid i kø hver dag, og det koster samfundet dyrt, når trafikken propper til.

Det er en kompleks problemstilling, og udfordringerne kan ikke ordnes med snuptag såsom at øge vejnettets kapacitet. Vi skal i højere grad tænke fleksibilitet, hvis vi vil komme på forkant med trængslen. Løsningerne skal nemlig tilgodese de forskellige og foranderlige behov, vi mennesker har for transport.

I den aktuelle debat udpeges cyklen af og til som svaret på alle vores bønner. Som i: Hvis bare forholdene for cyklisterne forbedres markant, så vil folk cykle overalt, og trængslen og forureningen vil forsvinde. Jeg kan godt følge tankegangen - jeg elsker selv at cykle og gør det på daglig basis. For cyklen er på mange måder et uovertruffent transportmiddel. Den forurener ikke, den optager ganske lidt plads, og den giver brugeren dejligt røde kinder og motion samtidig med, at den indfrier et transportbehov.

Men man kan ikke bare lave bredere cykelstier og så forvente, at trængslen fordufter. Nogle distancer er ganske enkelt for lange til at cykle. Nogle mennesker kan ikke cykle, fordi de har et fysisk handicap. Nogle mennesker bryder sig ikke om at cykle. Nogle har en stor familie at flytte, og det kan være ganske udfordrende at komme fra A til B på en regnvejrsdag, når både baby og udstyr også skal med. Og så er der også alle de varer, der skal bringes ud hver dag til butikker, restauranter og privatpersoner.

Man kan også hurtigt komme til at tænke, at hvis der nu bare var et spor mere eller en motorvej ekstra, så ville vi ikke sidde så meget i kø. Kapaciteten på vejene og i den kollektive transport er jo bare ikke stor nok - lad os udvide den. Det har jeg ofte selv tænkt, når jeg er havnet i en trafikprop med stillestående biler hele vejen rundt.

Men hvorfor indsætte en ekstra buslinje, når folk kun står som sild i tønde i bussen ved fyraften? Hvorfor anlægge et spor mere på motorvejen, når det kun er mellem kl. 7 og 9, at køproblemerne presser sig på? Det ville formentlig også bare øge presset på byernes indfaldsveje og danne flaskehalse, når bilerne rammer bygrænsen. I stedet for at stirre os blind på kapacitet, kan det derfor være gavnligt at arbejde med fleksibilitet i stedet.

Faktum er, at trængsel skyldes et samsurium af mange forskellige transportbehov, der skal opfyldes. Mennesker er forskellige. Og deres behov for at bevæge sig ændrer sig henover en dag, henover et år og henover et liv.

Fleksibilitet skal være det bærende princip. For såvel planlægning af infrastruktur og trafikstyring som på køretøjsniveau. Måske kan William på 24 år undvære bilen og klare sig med en cykeltur til universitetet på daglig basis. Men når han skal besøge sine forældre i Kalundborg, skal der noget andet til.

Idealet er dør-til-dør. Integrationen skal være så god, at ventetiden er så godt som væk. Midlet er et fintmasket og datadrevet net af befordringsmidler, som kan tilpasse sig de forskellige behov løbende. Nogle kan cykle, nogle har brug for en selvkørende bus. Nogle kan tage bybussen fra gadehjørnet, andre har brug for et mellemled. Nogle har lejlighedsvist brug for en stor bil til at køre varer hjem fra møbelbutikken, mens de til daglig kan nøjes med en ladcykel til familien. Nogle vil gerne køre ud i det blå med kæresten, når det er weekend, og pendle i toget til arbejde til hverdag. Transportbehov er ikke statiske, heldigvis.

Lad os være ambitiøse og få enderne til at mødes. Bycykler, private cykler, ejede biler, delebiler, busser, tog, metro, letbanetog, s-tog og selvkørende shuttlebusser skal spille sammen med brugerne i centrum.

Teknologien kan hjælpe os. Hvis vi f.eks. indsætter selvkørende busser til at dække et yderområde, kan de give mobilitet, når der er behov for det. F.eks. ved at brugere tilkalder et køretøj via en app på deres smartphone. Dermed kan man dække første og sidste kilometer mellem boligblok og banegård, uden at store busser skal køre halvtomme rundt, når der ikke er brug for dem. Man kan også udnytte de selvkørende flåder optimalt med intelligent brug af data, sensorer og software.

Tanken om skræddersyede rejseplaner skal tages skridtet videre, så de ikke er begrænset til den enkelte bruger, men på en smart måde medtænker andre, der skal samme vej. Dermed kan en app være med til at udnytte kapaciteten bedre med samkørsel og delevenlige transportmidler.

Hvis en selvkørende shuttlebus kan tage dig hen til togstationen, tager du toget videre, og pludselig hænger systemerne så godt sammen, at også dem, der tidligere ville sværge til personbilen, kan se fordelene ved at skifte fra at være bilist til mobilist. På den måde kan vi udnytte de køretøjer, der er på vejene og skinnerne endnu bedre.

De kommende år vil vi opleve en stor omvæltning i transportsektoren verden over. Elektrificering og automatisering bliver standarden. Det er derfor nu, vi skal gribe muligheden for at gøre Danmark til et transportmæssigt foregangsland. Vi skal skabe det fintmaskede net af mobilitet, som gør danskerne bedre kørende i alle landets kommuner - med mindre trængsel og mere fleksibilitet.