Autonomous Mobility
Helpful. Simple. Seamless.

News

 
 

NEWS

Big and small news, from our business development or the daily life in our office.

Fear of missing out? Please subscribe to our mailing list and stay updated. 

 
pexels-photo-108603.jpeg
 

Vi deler hele tiden, bare ikke med hinanden.

Af Peter Sorgenfrei, CEO Autonomous Mobility

De sidste par år er manien om at dele alt taget til. Vi instagrammer vores morgenmad, vores cykeltur, hvad der sker på arbejde og stemningen, når vi går ud om aftenen. Men, vi deler ikke rigtig med hinanden. Vi sidder stadig bag hver vores skærm og sender indtryk, eller rettere udtryk, ud i æteren i håbet om, at nogen ser det og reagerer. Og det er en skam.

Boern_bus.JPG

For mange af os er hverdagen i grove træk delt op i tre dele: 12 timer hjemme, otte timer på arbejde og fire timer ‘in between’, hvor vi transporterer os. Meget af den tid, vi bruger på transport (hvis man ikke cykler eller kører selv) bliver brugt bag en skærm. Emails, nyheder, instagram og tilfældige videoer af katte og deslige. Og det er naturligvis praktisk at kunne bruge tiden mellem hjem og arbejde på at forberede sig eller blive underholdt. Men det er samtidig tydeligt for mig at se, at transport også kan være en kilde til noget positivt og berigende.

Selvom vi kunne, vælger vi sjældent at starte en samtale med en fremmed person. Det er måske kulturelt bestemt: Vi er nordboere og har ikke den samme tendens til at falde i snak med hinanden som i mange andre kulturer. De fleste af os - mig selv inklusiv -  vil gerne have en ‘god grund’ til at begynde at tale med et helt fremmed menneske. Vores mobiltelefoner bliver mere belejlige ved at give os en let tilgængelig afskærmning mod omverdenen.

Men mennesker er nu en gang sociale væsener. Og sjældent, faktisk aldrig, har jeg hørt nogen fortryde en samtale, de havde med en anden. Man lærer noget hver gang. Om dem, om et emne, om sig selv.

Vi står altså, tror jeg, med et behov for at tale mere med hinanden. Vi ved, at transporttiden kan være en mulighed - nu skal vi bare finde ud af at gøre det. Hvordan det kan komme til at ske, arbejder Autonomous Mobility allerede på.

Vi importerer og sætter selvkørende køretøjer i drift. Køretøjer, der er el-drevne og delte. For at optimere hvor og hvordan de skal køre, bygger vi en ‘mobilitetssky’, der giver passagerer adgang til at booke et køretøj og administrere de ruter, der køres.

Teknologien sørger først og fremmest for, at du kommer hen til din destination på det tidspunkt, du skal være der. Og at køretøjet passer til dit behov og eventuelt deles med andre, så kapaciteten udnyttes optimalt.

Men teknologien kan samtidig have et socialt formål for dem, der ønsker det. Du vil fx kunne angive i din brugerprofil, at du interesserer dig for droneteknologi, og at du ved noget om det emne. Og så kunne du markere, at du gerne vil dele køretur med en medrejsende, der har rejst i Japan, fordi du skal på ferie der næste år. På en tur bliver det dig, der deler hvad du ved, på en anden modtager du viden. Vi ser masser af muligheder for at skabe interessefællesskaber i den daglige transport.

Samtidig opfordrer flere af vores køretøjer i form af deres design alene til interaktion. I langt højere grad end personbiler, busser, fly og togvogne gør i dag. I stedet for, at man sidder i rækker, sidder man i hestesko. Det er en ideel ramme for en uforpligtende samtale, fordi der bogstaveligt talt ingen fysiske barrierer er.

Inden du tænker, ah, jeg kan nu meget godt lide mit ‘frirum’ uden interaktion, når jeg sidder i toget, skal du vide, at vi snakker om en mulighed for berigende samtaler, ikke en pligt. Du kan naturligvis fortsætte med at kigge ned på din telefon, mens du sidder i bussen. Andre omkring dig vil måske tale mere sammen, og mit bud er, at du snart tager høretelefonerne ud af ørerne og deltager.

Anne Rosa Simonsen