road.jpeg

I takt med den store efterspørgsel efter vores selvkørende løsninger og ansøgningsprocesser, der tager fart, har vi udvidet vores team med tre stærke kolleger.

Ditte Truelsen er blevet ansat til at sammensætte uddannelses- og træningsforløb for vores operatører og de hold, vi sender i marken med vores køretøjer. Ditte kommer fra Forsvaret og studerer i øjeblikket katastrofe- og risikomanagement på professionshøjskolen Metropol.

Thomas Kyhn er kommet på holdet for at videreudvikle vores økonomiske modeller og arbejde med finansiering af vores projekter. Thomas er cand.polit. og kommer med erfaring fra tidligere ansættelser hos bl.a. H. Lundbeck og DBU.

Endelig har vi ansat Lea Dissing som projektkoordinator, og hun får en vigtig rolle at spille i forhold til vores pilotprojekt-organisering og ressourceallokering. Lea har tidligere arbejdet hos bl.a. Mærsk og er uddannet cand.merc.psyc.