Selvkørende Arma ved SingularityU Denmark Summit i Operaen, 23.-24. oktober.

Selvkørende Arma ved SingularityU Denmark Summit i Operaen, 23.-24. oktober.

Det er svært at spå om fremtiden. Ufatteligt svært. I fremtiden får du behov, som du ikke kan forestille dig i dag. Henry Ford er citeret for at skulle have sagt, at hvis man spørger folk, hvad de vil have, svarer de en hurtigere hest. For hvem kunne i sin tid forestille sig et hesteløst køretøj, når man ikke har set og prøvet det endnu? (Læs: Hvem kan i dag forestille sig et førerløst køretøj, når man ikke har set og prøvet det endnu?)

Autonomous Mobility's målsætning er at ændre transportmønstre til gavn for mennesker, samfund og klode med teknologi, som udvikler sig med rivende hast. Vi tror ikke - som nogen siger - at samfundet først overgår til selvkørende køretøjer om 30-50 år.

Tværtimod kommer det nok til at gå hurtigere, end de fleste regner med, hvis lovgivningen også fremover holder det progressive tempo. Herunder er vores plan for, hvordan vi skridt for skridt introducerer selvkørende køretøjer herhjemme.

 

Step 1: Start-up og lovgrundlag

For et år siden blev firmaet grundlagt, og i dag er vi 9 ansatte med flere på vej. Forretningen udvider sig på alle områder, og vi er blevet synonyme med selvkørende teknologi landet over. Første store milepæl nåede vi i sommer, da lovgivningen om selvkørende køretøjer trådte i kraft. 

 

Step 2: Pilotprojekter

Næste store milepæl bliver myndighedsgodkendelse og udrulning af vores første pilotprojekter. Her kommer vi til at køre på fastlagte ruter med selvkørende shuttlebusser bemandet med en steward det første stykke tid, så brugerne vænner sig til transport uden chauffør.

 

Step 3: Fast drift on-demand

Pilotprojekterne vil kunne forlænges i mange tilfælde, og nye kunder vil efterspørge fast drift af selvkørende køretøjer på afgrænsede områder. Det kan f.eks. være første og sidste kilometer mellem togstation og boligområde, eller på større virksomheds- og universitetsområder. Køreplaner vil ikke være nødvendige, da køretøjerne selv kører til det sted på ruten, hvor brugerne ønsker at stå på - og antallet af køretøjer, der skal løfte opgaverne, kan justeres løbende alt efter behovet.

 

Step 4: Abonnement på selvkørende mobilitet

Hele byer bliver kortlagt, og softwaren i køretøjerne kan navigere helt autonomt - altså uden menneskelig involvering overhovedet. Vi tilbyder til den tid mobilitet på abonnement, så man ikke længere behøver at købe en bil selv, men kan bestille det køretøj (eller persondrone), der allerbedst passer ens behov fra situation til situation. Derfor er vi i gang med at udvikle en Autonomous Mobility Cloud, som bliver den platform, du som bruger kan bestille dit køretøj fra.

 

Step 5: Now you play along!

Vi har netop været med på SingularityU Denmark Summit i Operaen, hvor vi fik en masse værdifulde input og inspirerende snakke med hjem i bagagen. Og vi vil hellere end gerne høre flere indspark og refleksioner over, hvordan selvkørende teknologi bliver en del af din hverdag om 2, 5, 10 og 15 år. Så skriv til os på vores sociale kanaler, eller kom forbi og få en prøvekøretur, når vi holder åbent hus.

Tilmeld dig vores åbent hus via tilmeldingsformularen her.